Hvornår er det relevant at rense sit hus..?

Langt de fleste mennesker lever heldigvis i fred og ro i deres hjem og oplever aldrig problemer af åndelig karakter.

Men for nogle kan det være en god ide at få renset sin bolig for såkaldte tunge eller direkte dårlige energier.

Nogle oplever blot en uforklarlig træthed når de er hjemme, nogle får smerter i kroppen eller hovedet, nogle oplever uforklarlige kuldefornemmelser, at der ligesom bliver holdt øje med dem, at der er uforklarlige dufte/lugte og/eller at deres børn eller/og dyr reagererpå noget andre ikke ser eller mærker. Det kan være mange uforklarlige ting.

Andre oplever direkte, at ting flyttes rundt, døre åbnes og lukkes, at de bliver puffet til osv...

Ovenstående får mange til at føle sig utrygge.

Mange ting - langt de fleste, er relativt nemme at fjerne. Specielt de der relaterer sig til den enkelte bolig. Eller til personer i husstanden.

Andre ting kræver lidt ekstra.

Men for langt de fleste er det en lettelse når der energimæssigt atter er ro i boligen og omkring dem.